acgroup.com bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte, antager vi at du godkender og er tilfreds med vores cookies-politik.
Vi spiller hinanden bedre
Med et job i ét af vores selskaber får du 270 nye kolleger. Vi er specialiserede inden for mange forskellige fagområder – fra administration, over produktion til salg, service og vedligehold.
Alle vores selskaber har udgangspunkt i Viborg, og vi deler kantine. Vi har en fælles personaleforening, og flere af vores selskaber samarbejder med hinanden. Så der er rig lejlighed for at lære hinanden at kende på tværs af koncernen, sparre med hinanden og spille hinanden bedre.
Her kan du møde nogle af dine fremtidige kolleger.
“Jeg sørger for, at folk ved, hvad de skal lave. Men jeg er også ude i produktionen for at have en føling med, hvordan folk har det.”
Pia Halkjær
Produktionsplanlægger hos Hydraflex
”Jeg har altid skilt alting ad – cykler, knallerter, motorcykler og plæneklippere. Hvis vi har grejet til det, så skal jeg nok få det til at virke.”
Jakob Smed Christensen
Maskinarbejder hos AC Motor Parts
“Jeg hjælper vores kunder med spørgsmål, de har til fx priser, ordrer og leasingtilbud. Der er tillid til, at man gør det, man skal. Og jeg elsker alle ting, der har hjul under sig. Så det passer helt perfekt.”
Niclas Astrup
Salgsassistent hos NH Handling
“Hydraflex er et godt firma til mig. Der er kort beslutningsvej, og vi har mange nye projekter. Vores produkter indgår i maskiner, så kvaliteten skal være god.”
Andrzej Baranowski
Svejser hos Hydraflex
“Jeg sørger for, at alt ligger på de rette pladser – og kommer op til de forskellige save, der skærer op til de forskellige cylindre. Virksomheden har meget at byde på, og jeg deltager i arrangementer i personaleforeningen.”
Mark Karlsen
Lagerekspedient hos Hydraflex
“Jeg har lært så meget her, som jeg kan bruge på skolen.”
Sofie Nia Nielsen
Industritekniker hos Hydraflex
“Arbejdsglæde er vi gode til at skabe her i kantinen – det er vores fornemste opgave. Arbejdsglæde for mig er det at glæde folk igennem mad – og på en eller anden måde at kunne give folk en oplevelse igennem mad.”
Lasse Nørgaard Gudiksen
Køkkenchef i AC Group
”Det er os i kantinen, der samler virksomheden, og det synes jeg, vi skal gøre med et smil. Det er også med til at holde min gejst oppe, når der kommer en fest eller et arrangement i ny og næ.”
Inger Andersen
Soushef hos AC Group kantinen
“Jeg sørger for, at alle kan udføre deres arbejde, og kender til deres opgaver.”
Esben Kristensen
Direktør hos Hydraflex
“Alsidigheden i produktionerne er noget, jeg specielt godt kan lide. Jeg sørger for, at alle har noget at lave, og at det vi laver passer med leveringsplanen sidst på ugen.”
Jakob Feddern
Teamleder Montage hos Hydraflex